Handelsbetingeler
Handelsbetingelser
Oplysninger om virksomheden
Virksomhedens navn: Boarding Bali ApS
CVR-nummer: 45281361
Adresse: Falstersgade 2, 4., 8000 Aarhus C
Telefon: +45 42548400
E-mail: kontakt@boardingbali.dk
Generelle oplysninger
I nedenstående reguleres forholdet mellem rejsebureau Boarding Bali ApS (i det følgende “rejsearrangøren”) og den rejsende (i det følgende “den rejsende”), som køber en pakkerejse. Aftalen indgås og gennemføres i overensstemmelse med pakkerejseloven (Lov nr. 1666 af 26/12/2017).
1. Indgåelse af aftale
Aftalen er indgået, når den rejsende har indbetalt din depositum til rejseudbyderen. Forud for dette er den rejsende blevet præsenteret for disse almindelige betingelser, og har accepteret dem ved at krydse et felt af ved booking af rejsen.
2. Pris
Den samlede pris for rejsen står angivet på undersiden for den respektive rejse og angives også i en mail som sendes ved booking. I denne mail fremsendes faktura på depositum eller faktura for rejsens fulde pris afhængig af købstidspunkt. Slutbetaling for rejsen skal ske senest 30 dage før afrejse. Depositummet fratrækkes automatisk fra den rejsendes slutfaktura.
3. Betalingsbetingelser
Overholder den rejsende ikke aftalen og betalingsbetingelserne, har Boarding Bali ret til at annullere aftalen. I sådan et tilfælde har Boarding Bali fortsat ret til at få den betaling som jævnfør betingelserne i afsnit 7 er gældende ved ophør af aftalen.
Detaljerne for betaling fremgår på den rejsendes faktura, og beløbet skal betales i danske kroner.
4. Rejse- og afbestillingsforsikring
Det er et krav, at den rejsende skal have en gyldig rejseforsikring for at kunne rejse med Boarding Bali. Rejseforsikringen skal som minimum dække udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport. Det er den rejsendes eget ansvar at tegne forsikringen, samt sende forsikringsselskabets navn, policenummer og akutnummer til Boarding Bali.
Boarding Bali påtager sig ikke ansvaret for forkert tegnede forsikringer eller manglende forsikringsdækning.
Det er den rejsendes ansvar, at forsikringen dækker de aktiviteter, som er på rejsen. Boarding Bali kan ikke holdes ansvarlig for personskade, materielskade, dødsfald, skade der er påført andre eller nogen form for skade eller tab, der måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af rejsen.
Det er op til den rejsende selv, om vedkommende ønsker at købe afbestillingsforsikring. Rejsearrangøren kan ikke holdes ansvarlig for økonomisk tab, eller andre former for tab, i tilfælde hvor den rejsende er forhindret i at deltage i rejsen.
Generelle forpligtelser for den rejsende
5. Rejsedokumenter
Den rejsende er ansvarlig for, at de fornavne og efternavne, der oplyses til rejsearrangøren, stemmer overens med det som der står i den rejsendes pas. Bliver den rejsende opmærksom på uoverensstemmelser mellem rejsedokumenter og pas, skal dette øjeblikkeligt meddeles til rejsearrangøren, som vil forsøge at korrigere fejlen. Er fejlen sket på baggrund af den rejsende, vil vedkommende blive påkrævet eventuelle udgifter for uoverensstemmelser.
Den rejsende er ansvarlig for at sikre, at vedkommendes pas er gyldigt mindst 6 måneder efter datoen for hjemrejse. Der skal være blanke sider til evt. stempler i passet.
6. Overholdelse af leverandørers regler og love
Den rejsende skal overholde rejsearrangørens ordensbestemmelser, samt love som gør sig gældende i Indonesien.
7. Ophør af aftalen
7.1. Fortrydelsesret
Ved køb af pakkerejser er der ingen fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 samt § 7 stk. 2 nr. 5, der undtager personbefordring fra forbrugeraftalelovens anvendelsesområde.
7.2. Afbestilling i tilfælde af krig mv.
Den rejsende kan ansvarsfrit afbestille uden at betale gebyr, hvis der på rejsedestinationen eller i destinationens nærhed indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som har væsentligt indflydelse på pakkerejsen. For at dette kan lade sig gøre, skal disse uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder ud fra en objektiv vurdering gøre det umuligt at rejse sikkert til destinationen, fx på baggrund af vejledning eller udtalelser fra Udenrigsministeriet og Sundhedsmyndighederne. Se på www.um.dk og www.ssi.dk
Den rejsende har i tilfælde som disse ret til gebyrfri afbestilling og fuld refundering af rejsens pris, men har ikke ret til yderligere kompensation fra rejsearrangøren.
Den gebyrfrie afbestillingsret gælder ikke, hvis den rejsende ved indgåelse af aftalen kendte til – eller burde kende – den pågældende begivenhed. Kan den rejsende ikke afbestille gebyrfrit i henhold til ovenstående, gælder de almindelige afbestillingsregler.
8. Reklamation
Opstår der mangler efter påbegyndelsen af rejsen, skal reklamationen foregå på stedet til rejselederen fra Boarding Bali. Reklameres der ikke rettidigt, mister den rejsende sit ret til reklamationen.
Rejsearrangøren forbeholder sig retten til at ændre i dag-til-dag programmet og indkvartering pga. lokale forhold, dårligt vejr, helligdage, COVID-19 eller andre uforudsige omstændigheder
9. Minimum antal deltagere/Aflysninger før rejsens begyndelse
Afhænger rejsen af et minimum antal deltagere, og viser det sig, at antallet ikke er tilstrækkeligt, er det en gyldig aflysningsgrund for rejsearrangøren. Dette vil ske inden for 4-6 uger før afrejse, og den rejsende har krav på tilbagebetaling af det fulde indbetalte beløb for rejsen. Flybilletter eller aktiviteter købt uden om rejsearrangøren refunderes ikke. Den rejsende kan ikke gøre krav på erstatning. Derfor anbefales det altid at købe flybilletter med afbestillings mulighed.
10. Klager
Klager kan sendes til rejsearrangøren på mail kontakt@boardingbali.dk. Hvis der som følge af en klage ikke kan opnås enighed mellem rejsearrangøren og den rejsende om et eventuelt erstatningskrav og/eller -beløb, kan klage rettes til Pakkerejse-Ankenævnet.
Oplysninger om Pakkerejse-Ankenævnet:
Haldor Topsøes Allé, st.
2800 Kgs. Lyngby
E-mail: info@pakkerejseankenaevnet.dk
11. Rejsegarantifonden
Boarding Bali er medlem af Rejsegarantifonden. I tilfælde af konkurs er den rejsende derfor stillet en garanti for refusionen af sine betalinger hos Rejsgarantifonden, Røjelskær 11, 3. sal, 2840 Holte